Verden ifølge Ravn

Som bekendt har en af foreningens utrættelige bestyrelsesmedlemmer, Ole Ravn Jørgensen, for nylig og efter æoners forberedelse, omsider fået udgivet sin bog, Tænk Fremtiden. Bogen har fået meget fine anmeldelser! I Børsens anmeldelse (3. 12. 1999) siger professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus blandt andet følgende: "...det er sjældent, at vi hører fra ham [Ole Ravn] på tryk, men når det sker, så er det gennemtænkt, og så er det et budskab og en gennemarbejdet tekst." I følge professor Hildebrandt skal vi i disse tider "revurdere vore teorier på en lang række områder, herunder ikke mindst vores opfattelse af ledelse, politik og undervisning. Til en sådan analyse og revurdering bidrager denne bog på markant vis."

Ole Ravns bog er også genstand for hele to detaljerede anmeldelser i bladet Indsigt og Udsyn (nr 5 november 1999), der udgives af Center for Udviklingsteknologi under Selskab for Fremtidsforskning. Den ene af anmelderne, Helge Severinsen, konkluderer: "Det er en stor og sammensat bog, Ole Ravn Jørgensen har skrevet. Den er ikke en letlæst sag, som man stikker i lommen og læser i flyveren på vej til næste bestyrelsesmøde. Bogens sigte er som sagt bredt, den henvender sig til hele gruppen af veluddannede beslutningstagere og samfundsdebattører... Ole Ravns bog lægger man ikke bare fra sig med et "ser man det." Den kommer man i dialog med.

I det følgende gengiver vi anmeldelsen af Ole Ravns bog fra fagbladet Ingeniøren, 7.1. 2000:

Vigtigt at spørge hvorfor, inden hvordan

- Der er kommet en usædvanlig bog om kvaliteten af dansk ledelse, politik og undervisning

Ole Ravn Jørgensen (ORI) er statsautoriseret revisor. Det vil sige, det var han indtil 1979, hvorefter han gav sig tid til at tænke og skrive. I stedet for at revidere regnskaber har han genskrevet idéhistoriens store regnskab.

Bogen "Tænk fremtiden" er et af resultaterne. I dag må vi kalde ham filosof, for hans bog er filosofisk, idet den er skrevet med lidenskabelig kærlighed til viden. Tag en brøkstreg og skriv ordet hvorfor over stregen og hvordan under. Det er dette forhold (ratio), der har fanget Ole Ravn Jørgensens store interesse. Han mener, med rette, at vi både må have en tæller og en nævner, et hvorfor og et hvordan, for at få et forhold, en brøkdel af fornuften og sandheden.

Men han ser med et halvt øje, at det har vi faktisk ikke. Hverken i ledelse, politik eller undervisning har vi en "tæller", et hvorfor. Resultatet er, siger ORJ, at vi styres af "Ingentingen". Når få spørger: Hvorfor? Hvad er meningen? og ingen svarer, så bliver det Ingentingen, den politiske korrekthed, trenden, moden, medløberiet, der styrer. Og kvaliteten af vort arbejde bliver elendigt, når vi arbejder på et projekt, hvis mening vi ikke helt er på det rene med. - Vi ved godt, at en leder, der også ved hvorfor, er en væsentlig bedre leder end én, der kun ved hvordan, men vi tager til takke med hvordan og håber på, at svaret på hvorfor-spørgsmålet dukker op af sig selv. Men det gør det naturligvis ikke. Vi må og skal begynde med hvorfor, hvis vi ikke vil sælge vor sjæl til ydrestyrede mennesker, der sætter folket ud af spillet og stiller sig i spidsen for Ingentingen.

Hvad er meningen

ORJ afslører, at virksomhedernes formålsparagraffer og politikernes love er fulde af varm luft og tomme fanfareord, fordi de ikke begynder med at besvare spørgsmålet: Hvad er meningen? - om ikke med livet så dog med arbejdslivet? Forklaringsmodellen er lukket. Vi står i "know-how" til livet, men af "know-why" er der ikke en dråbe. Vi må først vide, hvor vi vil hen og siden finde ud af, hvordan vi kommer derhen. Men for at få en afklaring på, hvad vi vil, må vi vide hvorfor. Naturligvis. Ellers bliver det som at bygge et Babelstårn. Sproget forvirres, og der er ikke noget fast at bygge på, ikke noget vi kan holde os til i upolitisk fællesskab og fuld enighed. Ingen forklaringer, kun bortforklaringer. Ikke noget forløsende fordi, som alle forstår.

Et af bogens spadestik går ca. 2400 år tilbage i tiden, nemlig til sofisterne, Sokrates, Platon og Aristoteles. Forfatteren kommer til den kon]dusion, at hele hvorfor-dimensionen gik tabt, da sofisterne led nederlag til Platon og Aristoteles, hvis tanker om fåmandvældets velsignelser derfor har præget eftertiden i højere grad end sofisternes bedre idé om at bruge sproget som søgemaskine i et folkeligt forsøg på at finde endelige og udelehge begreber, stumper af sandheden.

Da vi fik demokratiet for 150 år siden, blev vi som frigivne slaver, men vi ved stadigvæk ikke, hvad vi skal stille op med den frihed. Før var det de få, nu er det Ingentingen, der styrer - tyrannisk. Muligheden for at sætte Ingentingen ud af spillet og indsætte det tænkende og eksistentielt ansvarlige menneske (den enkelte ifølge Søren Kierkegaard) er til stede, men den bruges ikke.

Fra undervisningsverdenen kan ORJ en god historie: I Bertel Haarders tid blev der nedsat 24 udvalg, der hver skulle nedkomme med en rapport. Et af udvalgene skulle beskæftige sig med folkeskolens opgave som formidler af værdier. Udvalget nåede til den konklusion, at der slet ikke er værdier at formidle, og kom derfor aldrig med en rapport. Naturligvis, for uden værdier er der intet mål for kvalitet. Tilbage er tom og gratis tolerance. Alt er relativeret. I demokratiets navn gør vi alt lige gyldigt og dermed ligegyldigt.

Termodynamisk optik

Ole Ravn Jørgensen kommer vidt omkring og går uden besvær fra den ene disciplin til den anden. Han har også naturvidenskaberne med i sin tænkning og især termodynamikken får en langt bredere fortolkning, end vi ellers ser. Også her har han fat i noget meget væsentligt.

Vi har for længst overtaget Newtons verdensbillede, men vi mangler stadig at forstå rækkevidden af termodynamikkens to hovedsætninger, hvoraf den anden, den om entropien, kan bruges som en dækkende metafor, når vi taler om systemer bestående af mennesker. Lukkes systemet, eller forklaringsmodellen, som ORJ siger, sker der det samme som i et lukket fysisk system: entropien, uordenen, vokser. Et lukket fysisk system ender med at gå i stå. En lukket forklaringsmodel ender med at bryde sammen. Et politisk system, der til stadighed øger afstanden mellem politik og virkelighed, bryder til sidst sammen. Med usvigelig sikkerhed.

Bogen skal læses i vågen tilstand, og der skal være tid til fordybelse. Forfatteren tager dybe spadestik, og hans bog er rasende aktuel. "Tænk fremtiden" er en gave til danskerne på tærsklen til det nye årtusinde.

Erhvervsledere, politikere, lærere og ingeniører i alle aldre burde tvangsindlægges til at fordybe sig i den. Ole Ravn Jørgensen bor på Fyn, hvorfra hans tanker vil brede sig - først som små ringe på vandet og siden som lange bølger i Cyberspace. Læs bogen, tænk fremtiden og afsæt Ingentingen.

- Af Hans Schrøder (jobredaktion@ing.dk). Anmelderen er civilingeniør. Han udvikler software og rådgiver om grønne regnskaber.