Folkeafstemninger er
ægte demokrati

Af Pia Kjærsgaard, MF. Formand for Dansk Folkeparti.

© Optryk og gengivelse (også i form af citater og udrag) kun tilladt, når Foreningen for Direkte Demokrati nævnes som kilde


Det er en god og rigtig ting, at vælgerne i Danmark ind imellem har mulighed for at afgøre vigtige emner ved en folkeafstemning. I 1960erne var der folkeafstemninger om jordlovene, der har været folkeafstemninger om valgretsalderen og indtil flere folkeafstemninger om først EF, siden EU.

Den 28. maj skal vælgerne så til stemmeurnerne igen. Denne gang gælder det Amsterdam-traktaten. Dansk Folkeparti anbefaler et nej. Og det gør vi, fordi et ja bl.a. vil betyde, at Danmarks grænser vil komme til at stå vidt åbne for endnu flere illegale flygtninge, organiseret kriminalitet, narko o.s.v. Grænsekontrollen vil nemlig forsvinde, og det anser Dansk Folkeparti for en katastrofal udvikling.

Amsterdam-tilhængerne har naturligvis travlt med at bagatellisere dette faktum. De taler i stedet om, at EU-udvidelsen er et fredens projekt. Det er naturligvis noget vrøvl. Danmark har i snart 50 år været medlem af NATO, der er verdenshistoriens største forsvarsmæssige succes. Det skal der ikke pilles ved.

Dansk Folkeparti ønsker Danmark fast forankret i NATO. Men vi siger nej til EU's Schengen-projekt. Vi skal vide, hvem der kommer ind i vores land, og vi skal kunne afvise uønskede personer. Denne nationale ret bortfalder, hvis der stemmes ja, og Schengen-aftalen derefter indskrives i Amsterdam-traktaten. Konsekvensen er, at Danmark mister suverænitet.

Vælgerne skal vide, at der ingen fortrydelsesret er, hvis der stemmes ja. Bordet fanger, og det fanger omgående. Når det forhåbentlig bliver et nej, har Dansk Folkeparti fremlagt en række klare krav for, hvad der så skal ske.

Kravene drejer sig bl.a. om, at Danmark skal holdes ude af Schengen. Vi skal frit kunne bestemme, hvordan grænsekontrollen til vore nabolande skal være. Vi skal ikke deltage i fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, og EU-borgernes stemmeret til danske amts- og kommunalvalg skal afskaffes. Helt afgørende er det, at alle kommende traktatændringer skal godkendes ved i Danmark ved folkeafstemninger.

Dansk Folkeparti ser gerne langt flere folkeafstemninger end i dag. Vi har i Folketinget gentagne gange foreslået en folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik. Det er hver gang blevet afvist, og det er det fordi partierne bag den nuværende udlændingepolitik ville få deres livs nederlag.

I forbindelse med Amsterdam-afstemningen har Dansk Folkeparti også foreslået, at der samtidig holdes afstemning om Schengen-aftalen. Igen en afvisning. Her ved Schengen-partieme også godt, at vælgerne siger nej. Derfor er det nemmest helt at forhindre, at de far lejlighed til at udtale sig om sagen.

Også lokalt mener Dansk Folkeparti, at der skal holdes langt flere folkeafstemninger. Et bestemt antal personer skal ved vælgerinitiativ lokalt kunne forlange en sag til folkeafstemning. Det kan f.eks. dreje sig om oprettelse eller nedlæggelser af skoler, om der skal bygges en ny svømmehal, rådhus, marina, hvor en ny omfartsvej skal gå o.s.v.

Flere folkeafstemninger er et udtryk for ægte demokrati, og vil samtidig styrke vælgernes interesse for politik, fordi de far direkte indflydelse i langt højere grad end nu.